Jeg er visionær og initiativrig og besidder samtidigt en god portion realitetssans. Jeg er nysgerrig, ser og lytter til verden omkring mig, og arbejder strategisk og målrettet for, først at få en ny idé/initiativ eksplicit beskrevet og dernæst, sammen med medarbejderne at få initiativet til at lykkes og implementeres i driften.
Min entusiasme og nysgerrighed for at tilegne mig ny viden og erfaringer af såvel teoretisk som praktisk karakter, har givet mig en god ballast. Det er hurtigt tydeligt for mine medarbejdere, og andre interessenter, at der ligger viden og realisme bag mine ord og handlinger.
Baggrund:
Jeg har en alsidig baggrund, der rummer opgaver som udvikling af ledere, projektgranskning, opstart af entrepriser, ledelse af teams på op til 36 prs., politisk arbejde, forretningsudvikling, strategiudvikling for salgsafdeling i udvikling, mange års erfaring som havekonsulent og som planteskolegartner, idemand og iværksætter af flere nyskabende projekter, webshops og virksomheder.
Jeg har arbejdet med Lean som ledelsesredskab i en produktion og i en salgs- indkøbs- og lagerafdeling, og med dette forbedret udnyttelsen af mandskabsressourcerne, så der er frigivet tid til det egentlige salgsoptimerende arbejde. Ledelse, optimering og eksekvering af forretningsudvikling med og gennem andre, er noget jeg har arbejdet meget med, og som motiverer mig til ekstraordinære indsatser og mål.
Jeg har arbejdet med, og på alle niveauer i såvel større som mindre organisationer, og er god til at tilpasse mig i dialogen på forskellige niveauer. Jeg er en proaktiv type, der gerne tager initiativ til nye forretnings relationer og stiller gerne nye relationer spørgsmål om og forslag til muligheder for samarbejdsformer.
Copyright @ All Rights Reserved